Få vores nyheder på mail

Rådmanden på besøg i Nydamsparken

Nyhed   •   Maj 29, 2017 08:27 CEST

Rådmanden for Teknik & Miljø Kristian Würtz i Aarhus Kommune, har været på besøg i Nydamsparken i Aarhus, hvor direktøren for Boligkontoret Århus Morten Homann viste projektet frem.

Se videoen hvor Rådmanden besøger Nydamsparken her - link

Det kæmpe projekt for renovering af Nydamsparken er godt på vej. Bebyggelsen bliver energirenoveret med nye teglfacader, nye facadepartier og nye attraktive altaner og opholdsarealer i et opdateret udtryk.

Lejlighederne ombygges og renoveres, og i 6 opgange etableres elevatorer og indrettes boliger med forbedret tilgængelighed for ældre og handicappede, så bebyggelsen fremover har en varieret sammensætning af attraktive og tidsvarende boliger, i alt 219 boliger med en god beliggenhed i den nordlige del af Aarhus.

Rådmand for Teknik & Miljø Kristian Würtz udtrykte begejstring for projektet, og lagde især vægt på indretningen af de tilgængelige boliger som ny kvalitet i bebyggelsen.

KAAI er arkitektrådgiver på projektet, som afsluttes ultimo 2017.

Læs mere om projektet i Nydamsparken - link

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar