Få vores nyheder på mail

Nordre Skole i Viborg har valgt Totalrådgiver

Nyhed   •   Aug 10, 2018 13:20 CEST

Viborg Kommune har valgt KAAI som totalrådgiver til den store ombygning af Nordre Skole.

Nordre Skole i Viborg skal ombygges og renoveres, så den er udbygget og disponeret i forhold til den forventede udvikling i skolens elev- og klassetal.

Viborg Kommune har efter gennemført konkurrence tildelt KAAI en kontrakt på samtlige arkitekt og ingeniørydelser, fra ide til aflevering.

Der skabes forbedrede faciliteter for alle skolens afdelinger, specielt for indskolingen der er samlet i én stor afdeling, hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger har optimale betingelser.

Alle ombygninger og renoveringer udføres med afsæt i skærpede krav til energi-optimering og driftsvenlighed. Indeklima og øvrige tekniske forhold skal være fremtidssikrede og give optimale arbejdsforhold.

"Resultatet af konkurrencen er et bevis på, at den tværfaglige organisering hos KAAI er attraktiv for en mangfoldighed af aktører i forbindelse med byggeopgaver" udtaler Jakob Thiel fra KAAI.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy