Få vores nyheder på mail

Første spadestik på 20 nye familieboliger

Nyhed   •   Okt 13, 2016 10:43 CEST

Onsdag den 12. oktober markererede rådmand Hans Henrik Henriksen og formand for organisationsbestyrelsen i Sundby-Hvorup Boligselskab Hans Bøyen Christensen starten på byggeriet af 2 x 10 nye familieboliger i henholdsvis Vester Hassing og i Gandrup ved at tage de første spadestik.

Vester Hassing og Gandrup er to af de omegnsbyer til Aalborg, som oplever spirende vækst i indbyggertal og byliv. Derfor opfører Sundby-Hvorup Boligselskab med KAAI som totalrådgiver 10 familieboliger i hver by.

Boligerne får gennemlyste køkkenalrum og stue samt bryggers og velindrettede værelser. Husene bliver opført i mursten og med ståltag samt vinduer og døre i natur anodiseret aluminium der tilsammen skaber et spændende arkitektonisk udtryk. Til hver bolig vil der være en lille have samt carport med sammenhængende udhus.

Boligerne bygges sideløbende i de to byer og de første boliger vil allerede stå klar til indflytning i udgangen af 2017.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy