Få vores nyheder på mail

Drømmen gik i opfyldelse - Royalt besøg ved indvielse af Nøvling Skole

Nyhed   •   Nov 03, 2017 12:21 CET

Torsdag blev en stor dag på Nøvling Skole, som netop har gennemgået en stor renovering og omdannelse til moderne læringsmiljøer med KAAI som totalrådgiver. Indvielsen blev foretaget af Kronprinsesse Mary, præcis som skolens elever havde drømt om.

Med afsæt i Aalborg kommunes og Nøvling skoles ønsker om et forbedret læringsmiljø, er der gennemført en lang række workshops og byggeudvalgsmøder. I fællesskab og gennem åben dialog, har målet været, at arbejds modeller og tegninger skulle danne grundlag for en omdannelse af alle skolens arealer,  så de opfylder Nøvling skoles vision. 

Til at forestå processen fra idé til færdigt byggeri blev KAAI valgt som totalrådgiver, og resultatet af den store indsats er en moderne skole med fremtidssikrede læringsmiljøer, som netop er blevet indviet og taget i brug.

Ved indvielsen blev der lagt vægt på de kreative og yderst flotte rum der er blevet skabt. De gamle og kendte mønstre med 1 klasse, 1 lærer, 1 rum, 1 fag og en time er omdannet til 1 afdeling, et lærerteam, et hjemområde, tværfaglige fag, utallige læringsmiljøer samt leg og læring hele dagen.

Skolen og rummene vil danne ramme om et nyt kapitel i Nøvling Skoles historie som et børneunivers.

Læs mere om projektet på KAAI.dk

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar