Få vores nyheder på mail

AL2Bolig har valgt totalrådgiver for stor ny bebyggelse ved Aarhus

Nyhed   •   Mar 02, 2018 11:41 CET

Illustration - WE architecture, JWH arkitekter, byMUNCH & NIRAS

KAAI har vundet konkurrencen om totalrådgivning for 53 nybyggede rækkehuse på Lauritzhøj ved Skødstrup for Boligselskabet AL2Bolig.

Projektet omfatter opførelsen af 53 familieboliger i størrelsen 55-113m2, samt et fælleshus. Den fremtidige bebyggelse er indpasset smukt i landskabet med udsigt over det storslåede landskab ned mod Aarhusbugten, i udkanten af Skødstrup.

Der skal desuden indarbejdes en række bæredygtige tiltag i projektet, som regnvandshåndtering og et krav om astma- og allergivenligt byggeri.

Totalrådgiverkonkurrencen er vundet af KAAI i samarbejde med byMUNCH by- og landskabsdesign, og omfatter samtlige ydelser indenfor arkitekt-, ingeniør- og landskabsrådgivning. Projektchef Niels Andersen fra KAAI udtaler, "at projektet forventes udført i fagentrepriser, som vi praktiserer for mange andre store igangværende projekter, hvor KAAI varetager byggeledelsen, med sikring af kvalitet, tid og økonomi for bygherren" 

Illustration - WE architecture, JWH arkitekter, byMUNCH & NIRAS

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy