Få vores nyheder på mail

54 almene boliger for Svenstrup Boligforening - nybyggeri og renovering

Nyhed   •   Maj 29, 2018 13:26 CEST

Illustration: KAAI

KAAI er med på vinderteamet, som totalrådgiver for nybyggeri og renovering af 54 almene boliger, placeret centralt i bymidten i Svenstrup. Projektet udføres i totalentreprise med Bjerregaard & Vigel Pedersen A/S som totalentreprenør.

Afdelingen under Svenstrup Boligforening består i dag af 29 fritliggende huse, som er bygget i 1950’erne, og  beliggende centralt i et roligt og attraktivt kvarter. 

Igennem længere tid har der været arbejdet på en gennemgribende renovering af bebyggelsen, som i dag er nedslidt og utidsvarende. Samtidig med den gennemgribende renovering af de eksisterende huse, opføres 25 helt nye boliger i umiddelbar forbindelse med de eksisterende, og bebyggelsen kommer til at fremstå som en heldhed, der på naturlig måde falder ind i omgivelserne i Svenstrup Bymidte.

Svenstrup Boligforening administreres af Himmerland Boligforening, som er en af Jyllands største boligforeninger.

Byggestart forventes i løbet af 3. kvartal 2018.

Vinderteamet består af:

Totalentreprenør: Bjerregaard & Vigel Pedersen A/S

Totalrådgiver - Arkitekt & ingeniør: Kærsgaard & Andersen A/S

Underrådgiver, Landskab: BY+ LAND

Underentreprenør, VVS, Ventilation & EL: Thomsen & Fals A/S

Underentreprenør, Tømrer: Bjarne Brath A/S

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy